Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us worship.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us worship.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Iste Conféssor Dómini sacrátus,
Festa plebs cuius celébrat per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbrius, castus fuit et quiétus,
Vita dum præsens vegetávit eius
Córporis artus.
Ad sacram cuius túmulum frequénter
Membra languéntem modo sanitáti,
Quólibet morbo fúerint graváta,
Restituúntur.
Unde nunc noster chorus in honórem
Ipsius, hymnum canit hunc libénter:
Ut piis eius méritis iuvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui supra cæli résidens cacúmen,
Tótius mundi máchinam gubérnat
Trinus et unus.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Expúgna, Dómine, * impugnántes me.
Psalmus 34(1-10) [1]
34:1 Iúdica, Dómine, nocéntes me, * expúgna impugnántes me.
34:2 Apprehénde arma et scutum: * et exsúrge in adiutórium mihi.
34:3 Effúnde frámeam, et conclúde advérsus eos, qui persequúntur me: * dic ánimæ meæ: Salus tua ego sum.
34:4 Confundántur et revereántur, * quæréntes ánimam meam.
34:4 Avertántur retrórsum, et confundántur * cogitántes mihi mala.
34:5 Fiant tamquam pulvis ante fáciem venti: * et Ángelus Dómini coárctans eos.
34:6 Fiat via illórum ténebræ et lúbricum: * et Ángelus Dómini pérsequens eos.
34:7 Quóniam gratis abscondérunt mihi intéritum láquei sui: * supervácue exprobravérunt ánimam meam.
34:8 Véniat illi láqueus, quem ignórat: et cáptio, quam abscóndit, apprehéndat eum: * et in láqueum cadat in ipsum.
34:9 Ánima autem mea exsultábit in Dómino: * et delectábitur super salutári suo.
34:10 Ómnia ossa mea dicent: * Dómine, quis símilis tibi?
34:10 Erípiens ínopem de manu fortiórum eius: * egénum et páuperem a diripiéntibus eum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Expúgna, Dómine, impugnántes me.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. Overthrow, O Lord, * them that fight against me.
Psalm 34(1-10) [1]
34:1 Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, * før krig mod dem, der fører krig mod mig.
34:2 Grib rundskjold og langskjold, * rejs dig og kom mig til hjælp!
34:3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere! * Sig til mig: Jeg er din redning.
34:4 De, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
34:4 De, som planlægger ulykke mod mig, * skal vige beskæmmede tilbage.
34:5 De skal blive som avner for vinden, * og Herrens engel skal støde dem ned.
34:6 Deres vej skal blive mørk og glat, * og Herrens engel skal forfølge dem.
34:7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, * uden grund har de gravet en grav for mig.
34:8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem, * og de skal selv falde i graven.
34:9 Min sjæl skal juble over Herren, * glæde sig over hans frelse.
34:10 Hele min krop vil sige: * Herre, hvem er som du?
34:10 Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, * den hjælpeløse og den fattige fra røveren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Overthrow, O Lord, them that fight against me.
|
Ant. Restítue ánimam meam * a malefáctis eórum, Dómine.
Psalmus 34(11-17) [2]
34:11 Surgéntes testes iníqui, * quæ ignorábam interrogábant me.
34:12 Retribuébant mihi mala pro bonis: * sterilitátem ánimæ meæ.
34:13 Ego autem cum mihi molésti essent, * induébar cilício.
34:13 Humiliábam in ieiúnio ánimam meam: * et orátio mea in sinu meo convertétur.
34:14 Quasi próximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacébam: * quasi lugens et contristátus, sic humiliábar.
34:15 Et advérsum me lætáti sunt, et convenérunt: * congregáta sunt super me flagélla, et ignorávi.
34:16 Dissipáti sunt, nec compúncti, tentavérunt me, subsannavérunt me subsannatióne: * frenduérunt super me déntibus suis.
34:17 Dómine, quando respícies? * restítue ánimam meam a malignitáte eórum, a leónibus únicam meam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Restítue ánimam meam a malefáctis eórum, Dómine.
|
Ant. Rescue, O Lord, * my soul from their malice.
Psalm 34(11-17) [2]
34:11 Falske vidner står frem * og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
34:12 De gengælder godt med ondt, * de lurer på mit liv.
34:13 Da de var syge * klædte jeg mig i sæk
34:13 Og spægede mit legeme med faste. * Jeg bad med bøjet hoved,
34:14 Som var det min ven eller bror; og jeg gik omkring * som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet.
34:15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, * de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender,
34:16 Råbte uden ophør. I gudløshed spottede de mig uophørligt, * de skar tænder imod mig.
34:17 Herre, hvor længe vil du se på det? * Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Rescue, O Lord, my soul from their malice.
|
Ant. Exsúrge, Dómine, * et inténde iudício meo.
Psalmus 34(18-28) [3]
34:18 Confitébor tibi in ecclésia magna, * in pópulo gravi laudábo te.
34:19 Non supergáudeant mihi qui adversántur mihi iníque: * qui odérunt me gratis et ánnuunt óculis.
34:20 Quóniam mihi quidem pacífice loquebántur: * et in iracúndia terræ loquéntes, dolos cogitábant.
34:21 Et dilatavérunt super me os suum: * dixérunt: Euge, euge, vidérunt óculi nostri.
34:22 Vidísti, Dómine, ne síleas: * Dómine, ne discédas a me.
34:23 Exsúrge et inténde iudício meo: * Deus meus, et Dóminus meus in causam meam.
34:24 Iúdica me secúndum iustítiam tuam, Dómine, Deus meus, * et non supergáudeant mihi.
34:25 Non dicant in córdibus suis: Euge, euge, ánimæ nostræ: * nec dicant: Devorávimus eum.
34:26 Erubéscant et revereántur simul, * qui gratulántur malis meis.
34:26 Induántur confusióne et reveréntia * qui magna loquúntur super me.
34:27 Exsúltent et læténtur qui volunt iustítiam meam: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus qui volunt pacem servi eius.
34:28 Et lingua mea meditábitur iustítiam tuam, * tota die laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsúrge, Dómine, et inténde iudício meo.
|
Ant. Arise, O Lord, * and be attentive to my judgment.
Psalm 34(18-28) [3]
34:18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, * lovprise dig i den mægtige folkeskare.
34:19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, * lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.
34:20 For de taler ikke som venner, * men pønser på svig mod de stille i landet.
34:21 De spærrer munden op imod mig * og siger: Ha, ha, vi har selv set det!
34:22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, * Herre, hold dig ikke borte fra mig!
34:23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! * Min Gud og min Herre, før min sag!
34:24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! * Lad dem ikke glæde sig over mig
34:25 Og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! * Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham!
34:26 De skal blive til spot og spe alle sammen, * de, der glæder sig over min ulykke;
34:26 Se skal klæde sig i skam og skændsel, * de, der hoverer over mig.
34:27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; * de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke.
34:28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed * og lovprise dig dagen lang.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Arise, O Lord, and be attentive to my judgment.
|
Ant. Noli æmulári * in eo qui prosperátur et facit iniquitátem.
Psalmus 36(1-15) [4]
36:1 Noli æmulári in malignántibus: * neque zeláveris faciéntes iniquitátem.
36:2 Quóniam tamquam fænum velóciter aréscent: * et quemádmodum ólera herbárum cito décident.
36:3 Spera in Dómino, et fac bonitátem: * et inhábita terram, et pascéris in divítiis eius.
36:4 Delectáre in Dómino: * et dabit tibi petitiónes cordis tui.
36:5 Revéla Dómino viam tuam, et spera in eo: * et ipse fáciet.
36:6 Et edúcet quasi lumen iustítiam tuam: et iudícium tuum tamquam merídiem: * súbditus esto Dómino, et ora eum.
36:7 Noli æmulári in eo, qui prosperátur in via sua: * in hómine faciénte iniustítias.
36:8 Désine ab ira, et derelínque furórem: * noli æmulári ut malignéris.
36:9 Quóniam qui malignántur, exterminabúntur: * sustinéntes autem Dóminum, ipsi hereditábunt terram.
36:10 Et adhuc pusíllum, et non erit peccátor: * et quǽres locum eius et non invénies.
36:11 Mansuéti autem hereditábunt terram: * et delectabúntur in multitúdine pacis.
36:12 Observábit peccátor iustum: * et stridébit super eum déntibus suis.
36:13 Dóminus autem irridébit eum: * quóniam próspicit quod véniet dies eius.
36:14 Gládium evaginavérunt peccatóres: * intendérunt arcum suum,
36:14 Ut deíciant páuperem et ínopem: * ut trucídent rectos corde.
36:15 Gládius eórum intret in corda ipsórum: * et arcus eórum confringátur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Noli æmulári in eo qui prosperátur et facit iniquitátem.
|
Ant. Envy not * the man who prospereth in his way; the man who doth unjust things.
Psalm 36(1-15) [4]
36:1 Far ikke op over forbryderne, * vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
36:2 For de visner hurtigt som græsset * og tørrer ud som de grønne vækster.
36:3 Stol på Herren, og gør det gode, * så kan du bo trygt i landet.
36:4 Find din glæde i Herren, * så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
36:5 Overgiv din vej til Herren, stol på ham, * så griber han ind;
36:6 Han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. * Vær stille over for Herren, vent på ham;
36:7 Far ikke op over den, der har lykken med sig * og får sine planer gennemført.
36:8 Bliv ikke vred, lad din harme fare, * far ikke op, det bringer kun ulykke;
36:9 For forbryderne bliver udryddet * men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
36:10 Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, * ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
36:11 Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje * og glæde sig over stor lykke.
36:12 Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige * og skærer tænder imod ham.
36:13 Herren ler ad ham, * for han ser, at hans time er kommet.
36:14 De uretfærdige drager sværdet * og spænder buen
36:14 For at fælde hjælpeløse og fattige * og slagte dem, der lever retskaffent.
36:15 Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, * og deres buer brækkes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Envy not the man who prospereth in his way; the man who doth unjust things.
|
Ant. Brácchia peccatórum * conteréntur, confírmat autem iustos Dóminus.
Psalmus 36(16-29) [5]
36:16 Mélius est módicum iusto, * super divítias peccatórum multas.
36:17 Quóniam brácchia peccatórum conteréntur: * confírmat autem iustos Dóminus.
36:18 Novit Dóminus dies immaculatórum: * et heréditas eórum in ætérnum erit.
36:19 Non confundéntur in témpore malo, et in diébus famis saturabúntur: * quia peccatóres períbunt.
36:20 Inimíci vero Dómini mox ut honorificáti fúerint et exaltáti: * deficiéntes, quemádmodum fumus defícient.
36:21 Mutuábitur peccátor, et non solvet: * iustus autem miserétur et tríbuet.
36:22 Quia benedicéntes ei hereditábunt terram: * maledicéntes autem ei disperíbunt.
36:23 Apud Dóminum gressus hóminis dirigéntur: * et viam eius volet.
36:24 Cum cecíderit non collidétur: * quia Dóminus suppónit manum suam.
36:25 Iúnior fui, étenim sénui: * et non vidi iustum derelíctum, nec semen eius quǽrens panem.
36:26 Tota die miserétur et cómmodat: * et semen illíus in benedictióne erit.
36:27 Declína a malo, et fac bonum: * et inhábita in sǽculum sǽculi.
36:28 Quia Dóminus amat iudícium, et non derelínquet sanctos suos: * in ætérnum conservabúntur.
36:28 Iniústi puniéntur: * et semen impiórum períbit.
36:29 Iusti autem hereditábunt terram: * et inhabitábunt in sǽculum sǽculi super eam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Brácchia peccatórum conteréntur, confírmat autem iustos Dóminus.
|
Ant. The arms of the wicked * shall be broken in pieces; but the Lord strengtheneth the just.
Psalm 36(16-29) [5]
36:16 Hellere den smule, en retfærdig ejer, * end de mange uretfærdiges rigdom;
36:17 For de uretfærdiges magt bliver brudt, * men Herren støtter de retfærdige.
36:18 Herren kender de retsindiges levedage, * deres ejendom består til evig tid.
36:19 De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, selv når der er hungersnød, bliver de mætte. * Men de uretfærdige går til grunde,
36:20 Og Herrens fjender forgår * som engenes pragt, de forgår i røg.
36:21 Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, * den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
36:22 For de, der velsignes, får landet i arv og eje, * men de, der forbandes, bliver udryddet.
36:23 Det er Herren, der styrer en mands gang, * han styrker ham og glæder sig over hans færd.
36:24 Når han snubler, falder han ikke omkuld, * for Herren støtter ham.
36:25 Jeg har været ung og er nu gammel, * men jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge om brød.
36:26 Dagen lang låner han gavmildt ud, * og hans børn er til velsignelse.
36:27 Hold dig fra det onde, og gør det gode, * så bliver du altid boende,
36:28 For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. * De bliver altid beskyttet,
36:28 Men de onde udslettes for evigt, * de uretfærdiges børn udryddes.
36:29 De retfærdige skal få landet i arv og eje * og bo i det til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The arms of the wicked shall be broken in pieces; but the Lord strengtheneth the just.
|
Ant. Custódi innocéntiam * et vide æquitátem.
Psalmus 36(30-40) [6]
36:30 Os iusti meditábitur sapiéntiam, * et lingua eius loquétur iudícium.
36:31 Lex Dei eius in corde ipsíus, * et non supplantabúntur gressus eius.
36:32 Consíderat peccátor iustum: * et quǽrit mortificáre eum.
36:33 Dóminus autem non derelínquet eum in mánibus eius: * nec damnábit eum, cum iudicábitur illi.
36:34 Exspécta Dóminum, et custódi viam eius: et exaltábit te ut hereditáte cápias terram: * cum períerint peccatóres vidébis.
36:35 Vidi ímpium superexaltátum, * et elevátum sicut cedros Líbani.
36:36 Et transívi, et ecce non erat: * et quæsívi eum, et non est invéntus locus eius.
36:37 Custódi innocéntiam, et vide æquitátem: * quóniam sunt relíquiæ hómini pacífico.
36:38 Iniústi autem disperíbunt simul: * relíquiæ impiórum interíbunt.
36:39 Salus autem iustórum a Dómino: * et protéctor eórum in témpore tribulatiónis.
36:40 Et adiuvábit eos Dóminus et liberábit eos: * et éruet eos a peccatóribus, et salvábit eos: quia speravérunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Custódi innocéntiam et vide æquitátem.
|
Ant. Keep innocence * and behold justice.
Psalm 36(30-40) [6]
36:30 Den retfærdiges mund forkynder visdom, * hans tunge siger, hvad der er ret.
36:31 Han har sin Guds lov i hjertet, * hans skridt vakler ikke.
36:32 Den uretfærdige lurer på den retfærdige * og stræber efter at slå ham ihjel.
36:33 Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; * han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.
36:34 Sæt dit håb til Herren, og følg hans vej, så indsætter han dig som arving til landet, * og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
36:35 Jeg har set en uretfærdig voldsmand, * der knejste som Libanons cedre;
36:36 Så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, * jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
36:37 Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, * for hans fremtid er lykke.
36:38 Men alle syndere tilintetgøres, * uretfærdige har ingen fremtid.
36:39 Retfærdiges frelse kommer fra Herren, * han er deres værn, når nøden kommer.
36:40 Så hjælper Herren dem og udfrier dem, * han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Keep innocence and behold justice.
|
Ant. Ne in ira tua * corrípias me, Dómine.
Psalmus 37(2-11) [7]
37:2 Dómine, ne in furóre tuo árguas me, * neque in ira tua corrípias me.
37:3 Quóniam sagíttæ tuæ infíxæ sunt mihi: * et confirmásti super me manum tuam.
37:4 Non est sánitas in carne mea a fácie iræ tuæ: * non est pax óssibus meis a fácie peccatórum meórum.
37:5 Quóniam iniquitátes meæ supergréssæ sunt caput meum: * et sicut onus grave gravátæ sunt super me.
37:6 Putruérunt et corrúptæ sunt cicatríces meæ, * a fácie insipiéntiæ meæ.
37:7 Miser factus sum, et curvátus sum usque in finem: * tota die contristátus ingrediébar.
37:8 Quóniam lumbi mei impléti sunt illusiónibus: * et non est sánitas in carne mea.
37:9 Afflíctus sum, et humiliátus sum nimis: * rugiébam a gémitu cordis mei.
37:10 Dómine, ante te omne desidérium meum: * et gémitus meus a te non est abscónditus.
37:11 Cor meum conturbátum est, derelíquit me virtus mea: * et lumen oculórum meórum, et ipsum non est mecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne in ira tua corrípias me, Dómine.
|
Ant. O Lord, * do not chastise me in thy wrath.
Psalm 37(2-11) [7]
37:2 Herre, straf mig ikke i din vrede, * tugt mig ikke i din harme!
37:3 Dine pile sidder dybt i mig, * din hånd hviler tungt på mig.
37:4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; * ingen af mine knogler er hele på grund af min synd.
37:5 Min skyld vokser mig over hovedet, * den er en byrde, der er for tung for mig.
37:6 Mine sår stinker og væsker * på grund af min dårskab.
37:7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, * hele dagen går jeg sørgende omkring.
37:8 Det brænder i mine lænder, * og der er intet uskadt på min krop.
37:9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, * jeg skriger i mit hjertes uro.
37:10 Herre, du kender alle mine ønsker, * og mine suk er ikke skjult for dig.
37:11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, * selv mine øjne har mistet deres glans.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, do not chastise me in thy wrath.
|
Ant. Inténde in adiutórium meum, * Dómine, virtus salútis meæ.
Psalmus 37(12-23) [8]
37:12 Amíci mei, et próximi mei * advérsum me appropinquavérunt, et stetérunt.
37:12 Et qui iuxta me erant, de longe stetérunt: * et vim faciébant qui quærébant ánimam meam.
37:13 Et qui inquirébant mala mihi, locúti sunt vanitátes: * et dolos tota die meditabántur.
37:14 Ego autem tamquam surdus non audiébam: * et sicut mutus non apériens os suum.
37:15 Et factus sum sicut homo non áudiens: * et non habens in ore suo redargutiónes.
37:16 Quóniam in te, Dómine, sperávi: * tu exáudies me, Dómine, Deus meus.
37:17 Quia dixi: Nequándo supergáudeant mihi inimíci mei: * et dum commovéntur pedes mei, super me magna locúti sunt.
37:18 Quóniam ego in flagélla parátus sum: * et dolor meus in conspéctu meo semper.
37:19 Quóniam iniquitátem meam annuntiábo: * et cogitábo pro peccáto meo.
37:20 Inimíci autem mei vivunt, et confirmáti sunt super me: * et multiplicáti sunt qui odérunt me iníque.
37:21 Qui retríbuunt mala pro bonis, detrahébant mihi: * quóniam sequébar bonitátem.
37:22 Ne derelínquas me, Dómine, Deus meus: * ne discésseris a me.
37:23 Inténde in adiutórium meum, * Dómine, Deus, salútis meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inténde in adiutórium meum, Dómine, virtus salútis meæ.
|
Ant. Attend unto my help, * O Lord, the God of my salvation.
Psalm 37(12-23) [8]
37:12 Mine venner og frænder * holder sig borte fra min lidelse,
37:12 Mine nærmeste holder sig langt borte; * men de, der vil mig til livs, lægger fælder,
37:13 De, der søger min ulykke, planlægger ondskab, * dagen lang tænker de på svig.
37:14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, * som en stum, der ikke kan åbne munden;
37:15 Jeg er blevet som en, der ikke hører, * og som ikke tager til genmæle.
37:16 Dig, Herre, venter jeg på, * du skal svare, Herre min Gud.
37:17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! * De hoverer, når min fod vakler.
37:18 For jeg kan let snuble, * og min smerte har jeg altid for øje;
37:19 Jeg vil bekende min skyld, * jeg er foruroliget over min synd.
37:20 Mange er mine fjender uden grund, * talrige hader mig med urette;
37:21 De, der gengælder godt med ondt, anklager mig, * fordi jeg stræber efter det gode.
37:22 Svigt mig ikke, Herre, * hold dig ikke borte fra mig, min Gud!
37:23 Skynd dig til hjælp, * Herre, min frelser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Attend unto my help, O Lord, the God of my salvation.
|
Ant. Ámove, Dómine, * a me plagas tuas.
Psalmus 38 [9]
38:2 Dixi: Custódiam vias meas: * ut non delínquam in lingua mea.
38:2 Pósui ori meo custódiam, * cum consísteret peccátor advérsum me.
38:3 Obmútui, et humiliátus sum, et sílui a bonis: * et dolor meus renovátus est.
38:4 Concáluit cor meum intra me: * et in meditatióne mea exardéscet ignis.
38:5 Locútus sum in lingua mea: * Notum fac mihi, Dómine, finem meum.
38:5 Et númerum diérum meórum quis est: * ut sciam quid desit mihi.
38:6 Ecce mensurábiles posuísti dies meos: * et substántia mea tamquam níhilum ante te.
38:6 Verúmtamen univérsa vánitas, * omnis homo vivens.
38:7 Verúmtamen in imágine pertránsit homo: * sed et frustra conturbátur.
38:7 Thesaurízat: * et ignórat cui congregábit ea.
38:8 Et nunc quæ est exspectátio mea? Nonne Dóminus? * Et substántia mea apud te est.
38:9 Ab ómnibus iniquitátibus meis érue me: * oppróbrium insipiénti dedísti me.
38:10 Obmútui, et non apérui os meum, quóniam tu fecísti: * ámove a me plagas tuas.
38:12 A fortitúdine manus tuæ ego deféci in increpatiónibus: * propter iniquitátem corripuísti hóminem.
38:12 Et tabéscere fecísti sicut aráneam ánimam eius: * verúmtamen vane conturbátur omnis homo.
38:13 Exáudi oratiónem meam, Dómine, et deprecatiónem meam: * áuribus pércipe lácrimas meas.
38:13 Ne síleas: quóniam ádvena ego sum apud te, et peregrínus, * sicut omnes patres mei.
38:14 Remítte mihi, ut refrígerer priúsquam ábeam, * et ámplius non ero.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ámove, Dómine, a me plagas tuas.
|
Ant. Remove, O Lord, * thy scourges from me.
Psalm 38 [9]
38:2 Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, * så jeg ikke synder med tungen;
38:2 Jeg vil lægge et bidsel i munden, * når den ugudelige er i nærheden.
38:3 Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. * Men min smerte nagede,
38:4 Mit hjerte brændte i mit indre, * jeg stønnede, og det brændte som ild.
38:5 Da åbnede jeg munden og sagde: * Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre,
38:5 Hvor mange dage der er tilmålt mig, * så jeg ved, hvor længe jeg har igen.
38:6 Mine dage måler du ud i håndsbredder, * for dig er min livstid som intet.
38:6 Hvert menneske * er kun som et vindpust.
38:7 En mand vandrer som et skyggebillede, * han samler rigdom
38:7 Til ingen nytte, * han ved ikke, hvem der skal høste den.
38:8 Hvad har jeg så at vente på, Herre? * Mit håb står til dig!
38:9 Fri mig for alle mine overtrædelser, * skån mig for tåbens spot!
38:10 Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, for det er dig, der har forvoldt det. * Fjern lidelsen fra mig,
38:12 For jeg går til under vægten af din hånd. * Når du straffer en mand for hans synd,
38:12 Knuser du det, han sætter pris på, som et møl. * Hvert menneske er kun som et vindpust.
38:13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, * vær ikke tavs,
38:13 Når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, * en tilflytter som alle mine fædre.
38:14 Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort * og ikke er mere.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Remove, O Lord, thy scourges from me.
|
℣. Deus, ne síleas a me, remítte mihi.
℟. Quóniam íncola ego sum apud te et peregrínus.
|
℣. O Lord, be not thou silent, forgive me.
℟. For I am a stranger with thee, and a sojourner.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádiuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ille nos benedícat, qui sine fine vivit et regnat. Amen.
Lectio 1
De libro primo Machabæórum
1 Mac 2:1-6
1 In diébus illis surréxit Mathathías fílius Ioánnis, fílii Simeónis, sacérdos ex fíliis Ióarib, ab Ierúsalem, et consédit in monte Modin.
2 Et habébat fílios quinque, Ioánnem, qui cognominabátur Gaddis,
3 Et Simónem, qui cognominabátur Thasi,
4 Et Iudam, qui vocabátur Machabǽus,
5 Et Eleázarum, qui cognominabátur Abaron, et Iónathan, qui cognominabátur Apphus.
6 Hi vidérunt mala quæ fiébant in pópulo Iuda, et in Ierúsalem.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
℟. Hic est fratrum amátor et pópuli Israël:
* Hic est, qui multum orat pro pópulo et univérsa sancta civitáte Ierúsalem.
℣. Vir iste in pópulo suo mitíssimus appáruit.
℟. Hic est, qui multum orat pro pópulo et univérsa sancta civitáte Ierúsalem.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han der lever og råder i evighed velsigne os. Amen.
Reading 1
Lesson from the first book of Machabees
1 Mac 2:1-6
1 In those days arose Mathathias the son of John, the son of Simeon, a priest of the sons of Joarib, from Jerusalem, and he abode in the mountain of Modin.
2 And he had five sons: John who was surnamed Gaddis:
3 And Simon, who was surnamed Thasi:
4 And Judas, who was called Machabeus:
5 And Eleazar, who was surnamed Abaron: and Jonathan, who was surnamed Apphus.
6 These saw the evils that were done in the people of Juda, and in Jerusalem.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. This is a lover of the brethren, and of the people of Israel
* This is one who prayeth much for the people, and for all the Holy City, Jerusalem.
℣. There appeared a man most gentle toward all his people.
℟. This is one who prayeth much for the people, and for all the Holy City, Jerusalem.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Cuius festum cólimus, ipse intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 2
1 Mac 2:7-10
7 Et dixit Mathathías: Væ mihi! ut quid natus sum vidére contritiónem pópuli mei et contritiónem civitátis sanctæ et sedére illic, cum datur in mánibus inimicórum?
8 Sancta in manu extraneórum facta sunt, templum eius sicut homo ignóbilis,
9 Vasa glóriæ eius captíva abdúcta sunt, trucidáti sunt senes eius in platéis, et iúvenes eius cecidérunt in gládio inimicórum.
10 Quæ gens non hereditávit regnum eius et non obtínuit spólia eius?
1 Mac 2:14-16
14 Et scidit vestiménta sua Mathathías, et fílii eius: et operuérunt se cilíciis, et planxérunt valde.
15 Et venérunt illuc qui missi erant a rege Antíocho, ut cógerent eos, qui confúgerant in civitátem Modin, immoláre, et accéndere thura, et a lege Dei discédere,
16 Et multi de pópulo Israël consentiéntes accessérunt ad eos: sed Mathathías et fílii eius constánter stetérunt.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
℟. Aperi óculos tuos, Dómine, et vide afflictiónem nostram: circumdedérunt nos gentes ad puniéndum nos:
* Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
℣. Afflíge oppriméntes nos et contuméliam faciéntes in supérbiam; et custódi partem tuam.
℟. Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han, hvis højtid vi fejrer, må han gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 2
1 Mac 2:7-10
7 And Mathathias said: Woe is me, wherefore was I born to see the ruin of my people, and the ruin of the holy city, and to dwell there, when it is given into the hands of the enemies?
8 The holy places are come into the hands of strangers: her temple is become as a man without honour.
9 The vessels of her glory are carried away captive: her old men are murdered in the streets, and her young men are fallen by the sword of the enemies.
10 What nation hath not inherited her kingdom, and gotten of her spoils?
1 Mac 2:14-16
14 And Mathathias and his sons rent their garments, and they covered themselves with haircloth, and made great lamentation.
15 And they that were sent from king Antiochus came thither, to compel them that were fled into the city of Modin, to sacrifice, and to burn incense, and to depart from the law of God.
16 And many of the people of Israel consented, and came to them: but Mathathias and his sons stood firm.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Open thine eyes, O Lord, and behold our affliction for the heathen are come round about us to punish us.
* But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
℣. Punish them that oppress us and with pride do us wrong, and keep thine own portion.
℟. But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 3
Ioánnes Leonárdi non longe a Lucénsi urbe ortus, a prima ætáte grave quiddam ac matúrum præ se tulit. Annos natus vigínti sex a Deo vocátus ad ecclesiásticæ milítiæ nomen dandum, primum inter púeros latínæ linguæ rudiméntis instrúctus, in lítteris et philosóphicis ac theológicis disciplínis ádeo profécit, ut vix acto quadriénnio ad sacerdótium ex obediéntia promótus fúerit. Congregatiónem instítuit clericórum regulárium a Matre Dei, quorum cura et zelo in Lucénsi república magna animórum commutátio perácta est. Hinc in acérrimas hóminum nequam insectatiónes íncidit, sed, æquo ánimo ómnia libénter ferens, a Gregório décimo tértio suæ congregatiónis confirmatiónem impetrávit. Gráviter dolens gentes plúrimas remótis in regiónibus luce Evangélica carére consíliis ínitis cum piíssimo prǽsule Vives, cœtum instítuit presbyterórum, quibus propósitum esset idóneos informáre adolescéntes, in díssitas regiónes subínde mitténdos ad fidem propagándam. A sacro ministério nunquam defíciens, in cínere et cilício ad Dóminum migrávit Romæ, die nona octóbris, anno millésimo sexcentésimo nono, et a Pio undécimo Sanctórum fastis adscríptus est.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * maiestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ maiestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Iudex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 3
John Leonard, born near the city of Lucca, showed himself from early youth grave and mature beyond his years. At twenty-six he was called by God to enter the ranks of the clergy. He began by studying the rudiments of Latin with young boys, but made such progress in letters and in the disciplines of philosophy and theology, that scarcely four years later he was under obedience, promoted to priesthood. He founded the congregation of the Clerks Regular of the Mother of God, by whose work and zeal a great change of attitude was effected in the republic of Lucca. This aroused against John the bitter complaints of wicked men, but he bore everything with serenity of mind, obtaining the confirmation of his congregation from Gregory XIII. He was very sorrowful over the multitudes in distant parts who lacked the light of the Gospel and, having taken counsel with the devout leader Vives, he founded an institute of Priests whose work was to form young men who would be sent to propagate the faith in far countries. Finally, having carried out his sacred ministry so perfectly, clad in sackcloth and ashes, he went to the Lord at Rome on October 9 in the year 1609, and was numbered among the Saints by Pope Pius XI.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Ioánnem Confessórem tuum ad fidem in géntibus propagándam mirabíliter excitáre dignátus es, ac per eum in erudiéndis fidélibus novam in Ecclésia tua famíliam congregásti: da nobis fámulis tuis; ita eius institútis profícere, ut prǽmia consequámur ætérna.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, who didst deign wonderfully to rise up blessed John thy confessor, for the propagation of the faith among the Gentiles, and through him didst organize in Thy Church a new family for the instruction of the faithful, grant to us, Thy servants, so to profit by his works that we may attain unto eternal rewards
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|